Slagter Jacob ApS

Kurv (0)

04. Græske karbonader med råstegte kartofler

04. Græske karbonader med råstegte kartofler

Ingredienser

  • 4 krydderkarbonader
  • 1 kg kartofler med skræl
  • 1 spsk. olie
  • Groft salt
  • Timian
  • ½ l græsk yoghurt
  • 2-3 agurker (ca. 800 g)
  • 1 spsk. groft salt
  • 1 dl cremefraiche
  • 2 fed hvidløg
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Skræl agurkerne og skær dem i skiver. Læg dem i en skål og bland med salt. Rør yoghurt med cremefraiche, presset hvidløg og peber. Skyl efter ca. 1/2 time agurkerne i koldt vand. Vrid dem let i et klæde og vend dem i yoghurtdressingen. Smag til og stil tzatzikien tildækket i køleskabet i mindst ½ time.

Skær kartoflerne i både og dup dem tørre mellem to viskestykker. Fordel bådene i en bradepande beklædt med bagepapir. Smør olien på kartoffelbådene med en pensel og rør rundt i kartoflerne, for at fordele olien tilstrækkeligt. Drys med salt og timian. Bages i ca. 50 minutter ved 225°C på midterste ovnrille.

Steg karbonaderne på en pande i rigeligt fedtstof. Server sammen med tzatziki og de råstegte kartofler.