Slagter Jacob ApS

Kurv (0)

07. Hamburgerryg med broccoli-couscous

07. Hamburgerryg med broccoli-couscous

Ingredienser

  • 1 hamburgerryg
  • 1 broccoli
  • 1 rødløg
  • 100 g ærter
  • 50 g rosiner
  • 50 g mandler
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 4 kviste frisk estragon eller persille
  • Kartofler eller brød

Fremgangsmåde:
Hamburgerryggen lægges i kogende vand – den simrer i 40 minutter under låg. Herefter hviler den i suppen i 40 minutter inden udskæring.

Del broccolien i buketter. Damp buketterne i 3 minutter i så lidt vand som muligt. Hæld koldt vand over og afdryp. Kom broccolibuketterne i en blender sammen med rødløget og blend til en couscous-lignende konsistens. Vend med ærter, rosiner og ristede hakkede mandler.
Rør en dressing af yoghurt, mayonnaise og hakket estragon eller persille. Smag til med salt og peber. Vend dressingen i broccoli-couscousen.

Server hamburgerryg i skiver med broccoli-couscous indover sammen med enten et godt brød eller kartofler.